‘Han er sendt på traumecenteret’ – Alvorlig ulykke fanget på kamera

En mand er blevet fjølet på hospitalet efter at være blevet fundet i vandet, hvor han har ‘ligget et godt stykke tid’

“Vi kan se på kamera, at en person er faldet i. Dykkere er sat i vandet for at lede.”

Sådan lød det tidligt onsdag morgen, da indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Anders Rotbøl var i kontakt med mediet Nordjyske.

Sagen drejer sig om en mand, der er faldet i Limfjorden, hvilket har resulteret i en udrykning bestående af både helikopter, ambulance, politi og brandvæsen.

Senere på morgnen fortæller indsatslederen, at manden er blevet fundet og bragt på hospitalet.

“Vi har lige fundet ham. Han er hejst op i helikopteren og fløjet ud til en landingsplads, hvorfor han er kørt til traumecenteret,” siger Anders Rotbøl til EB.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet oplyser, at der er masser af udrykning på stedet.

På nuværende tidspunkt er mandens nærmere tilstand og alder ikke kendt.

Manden var faldet i vandet cirka ti minutter inden, at beredskab fik anmeldelsen klokken 07.01.

Han har ifølge brandvæsenet ligget i vandet ‘et godt stykke tid’.

Manden blev fundet øst for Honnørkajen i Aalborg, hvor han er faldet i vandet.

Tirsdag aften blev flere personer slået ihjel i en arbejdsulykke. I løbet af natten har der været problemer på ulykkestedet.

Download den nye opdaterede Presse-fotos.dk-app helt gratis på AppStore
Illustrationsfoto