Massivt opbud til brand i industribygning

Tirsdag aften er brandvæsenet rykket talstærkt ud til en brand i en industribygning, hvor branden startede i et fyr og senere spredte sig til taget.

Flere brandstationer har måtte rykke ud til en brand i en industribygning i det nordjyske.

Brandvæsenet er på stedet, hvor de kæmper med branden.

De første meldinger fra brandvæsenet gik på ild i taget.

‘Station Sindal er kaldt til industribrand på Industrivej i Bindslev. Melding lyder på ild i taget’, skrev Nordjyllands Beredskab på X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Da beredskabet ankom til Industrivej i Bindslev kunne de konstatere, hvor branden var startet henne. Hurtigt kunne man også konstatere at branden havde spredt sig.

‘Vi er fremme på adressen. Branden er startet omkring et fyr og har spredt sig til bygningen. Der kommer en sprøjte og en tankvogn yderligere fra Hirtshals.’

Station Sindal blev indkaldt til yderligere assistance på stedet, hvor de medbragte en slangetender.

Seneste nyt fra brandvæsenet går på, at branden er kommet under kontrol.

‘Det er lykkedes for mandskabet at stoppe spredningen. Der er styr på branden, og man forventer inden for kort tid at overgå til efterslukningsfasen’.

På nuværende tidspunkt er der ingen meldinger om eventuelt tilskadekommende i forbindelse med branden.

Et stort kunstværk i form af et koran puslespil er gemt væk på Christiansborg

IMG_2847.jpeg