Politiet rykkede talstærkt ud til en melding om et indbrud i et sommerhus. Da politiet fandt frem til gerningsmændene, blev en stor biljagt sat i gang.
Lørdag aften så en opmærksom borgere tre mænd, som var i gang med at begå indbrud i et sommerhus. Betjentene nåede at finde bilen kort efter den havde forladt adressen.
Da patruljen forsøgte at standse de tre mænd, trådte føreren speederen i bund og flygtede fra politiet.
Undervejs kastede mændene flere ting efter bilen og forsøgte at ramme politiet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det fortæller vagtchef, Politi Christian Tilsted til TV 2 Nord.
“Derfor forsøger patruljen at få bragt bilen til standsning, men den fortsætter i fuld fart, og vi sætter efter dem”, lyder det fra vagtchefen ved Nordjyllands Politi.
Indbruddet fandt sted i Tversted, men da flugtbilen når til et grønt område ved Hirtshals Havn og køretøjet kører fast.
Her bliver to af mændene anholdt, men den tredje mand tager flugten ved at løbe fra stedet.
“Vi sender en hundepatrulje efter ham, og så kom vores indsatsleder med en drone med termiske kamera, så det lykkedes dem hurtigt at finde man liggende i noget krat”, siger vagtchefen til mediet.
Løsladt efter anholdelse
Bilen blev beslaglagt, mændene blev anholdt og fem y-stole blev fundet i bilen.
Alligevel er mændene, som er henholdsvis 25, 35 og 37 år, løsladt igen.
Man har ikke fundet juridisk grundlag for at fremstille mændene i grundlovsforhør og derfor har de fået lov til at gå igen.