Den danske festival afslører nye navne og præsenterer en blanding af internationale stjerner og stærke danske artister.
Onsdag den 30. oktober løftede den danske festival NorthSide sløret for de første otte navne på plakaten.
Her kunne de blandt andet afslører, at det ikoniske New Yorker-band LCD Soundsystem lægger vejen vejen forbi.
‘LCD Soundsystem er indbegrebet af NorthSides musik-DNA. Vi har faktisk budt på gruppen hvert eneste år siden festivalens begyndelse i 2010, så vi er selvfølgelig glade for endelig at kunne præsentere gruppen for det aarhusianske publikum, der mange år i træk har ønsket dem på plakaten,’ sagde festivalchef på NorthSide, Brian Nielsen, i en pressemeddelelse.
Nu er NorthSide så klar med seks nye navne, og igen byder den danske festival på international stjernestøv samt slagkraftige, danske artister.
Blandt andet gæster den britiske producer og sanger James Blake festivalen. Han har de seneste år samarbejdet med blandt andre Frank Ocean, Beyoncé og Travis Scott.
Derudover tæller navne som drum’n’bass-legenderne Chase & Status, det klassiske alternative amerikanske rockband Weezer og Pom Pom Squad fra New York. Ligeledes er der to danske navne i form af Zar Paulo og Saveus.
Et alsidigt program
I forbindelse med de første afsløringer tilbage i oktober måned lagde NorthSide vægt på, at de ønskede at vise et alsidigt program, hvor man hylder en lang række artister – både danske og internationale.
‘Igen i år er vi glade for at kunne fremvise et foreløbigt program med spændende, internationale navne, samtidig med at vi insisterer på at hylde dansk talent og præsentere de danske artister, der gør en forskel på hitlisterne,’ sagde Brian Nielsen om NS25-plakaten dengang.
Du kan læse mere om programmet for den danske festival her.
NorthSide finder sted i Eskelunden i Aarhus fra torsdag den 5. juni til lørdag den 7. juni.
Alle dagens annonceringer lyder således:
James Blake (UK)
Chase & Status (UK)
Weezer (US)
Zar Paulo
Saveus
Pom Pom Squad (US)