Så er julen kommet: Her vælter sneen ned

Så gik den ikke længere. Selvom kalenderen siger november, må man i dén grad sige, at julen er kommet. Tirsdag aften falder der nemlig sne over Danmark.

I morges kunne Presse-fotos.dk beskrive, hvor i det ganske danske land, der tirsdag ville dale sne ned fra himlen.

‘Foregår turen til skole eller på arbejde på gåben eller på cyklen så vil hue og vanter være en god idé,’ lød da også fra DMI.

Opfordringen fra politiet lød, at man skulle være særligt opmærksom på de glatte veje.

Og det er bestem ikke uden grund, for nu er sneen kommet til Danmark.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Datoen siger kun november, men allerede nu nærmer julen sig med hastige skridt efter der er kommet sne til landet.

Flere af Presse-fotos.dk’s folk har sendte billeder ind fra snefald på Fyn.

Både i Tommerup og i Vissenbjerg bliver der muligvis snart mulighed for at bygge snemænd og igloer.

Kan vare til lørdag

Meteorolog ved DMI Martin Lindberg oplyser da også, at der frem til lørdag vil ligge en kold luft over Danmark.

Derfor vil der de kommende dage komme en del ‘vinterlige byger, først mest som regn, slud eller tøsne, men efterhånden mere som tøsne eller sne.’

Sådan lyder det fra meteorolog ved DMI Martin Lindberg. Han opfordrer også folk til at tjekke trafikinfo.dk inden man drager ud på vejene.

“Der kommer nattefrost de fleste steder, og dermed er der også risiko for pletvis glatte veje,” slår han fast.

Undervejs råder han til, at man holder sig opdateret på P4’s trafikradio.

I artiklen fra i morges beskrives det også, hvordan andre steder i landet kan se frem til sne. Du kan læse om du bliver ramt her.

Bilernes ruder står nu dækket af sne på Fyn. Her skal man nok stå op fem minutter tidligere i morgen for at skrabe vinduerne.
Download den nye opdaterede Presse-fotos.dk-app helt gratis på AppStore
BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking