Et offer er blevet hastet på hospitalet efter et knivstikkeri. Ifølge politiet er en mistænkt gerningsmand blevet anholdt
Et større område i et boligkvarter er sent tirsdag eftermiddag og aften blevet afspærret af politiet.
Det sker som følge af et knivstikkeri, hvor offeret har fået flere stik.
Presse-fotos.dks udsendte til stedet fortæller om en tilstedeværelsen.
“Der er uniformeret politi og hundepatruljer på stedet sammen med en indsatsleder – en ambulance har også været her,” siger vores udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Knivstikkeriet er sket på Havrevej i Thisted, men lige nu er det sparsomt med oplysninger i sagen.
“Den forurettede er blevet stukket flere gange med noget, der minder om en hobbykniv. Han er nu transporteret til sygehuset i Aalborg,” siger vagtchef ved Midt- og Vestjylands Politi Ole Vanghøj til TV 2 Nord.
Senere oplyser politiet, at en person er anholdt i sagen. Det er ikke kendt, om politiet søger flere mistænkte.
Midt- og Vestjyllands Politi har nu iværksat en efterforskning, der skal klarlægge de nærmere omstændigheder.
Offeret i sagen er ikke i kritisk tilsand.
Presse-fotos.dk har flere gange forsøgt at række ud til Midt- og Vestjyllands Politi for en uddybende kommentar, men politikredsen er endnu ikke vendt tilbage på redaktionens forespørgsler.
Politiet oplyser senere, at det er en 21-årig mand, der er blevet knivstukket – mens en 17-årig dreng er anholdt.