Dansk festival offentliggør vanvittige navne

Illustrationsfoto.

Den danske festival offentliggør otte nye artister til lineup’et, og blandt de otte navne er der flere musikalske sværvægtere.

Den 31. oktober løftede Tinderbox sløret for de første ni navne på programmet – og allerede dengang kunne den fynske festival annoncere, at der var nogle store navne iblandt.

Blandt andet kunne Tinderbox meddele, at den største australske popstjerne nogensinde Kylie Minogue, lægger vejen forbi Fyn.

Ligesom poppunktrioen Green Day med Billie Joe Armstrong i spidsen, britiske Artemas, samt danskerne JadaChristopher og Lukas Graham også vil være at finde på programmet.

Nu annoncerer den fynske festival yderligere otte navne til 2025.

Det britiske Youtube-fænomen og multiinstrumentalist Jacob Collier kan således opleves på dansk grund.

Derudover kommer blandt andet den amerikanske rockduo The Black Keys, samt to danske rapstjerner i form af Kesi og Lamin også til Tinderbox.

Tinderbox 2025 finder sted fra torsdag den 26. juni til lørdag den 28. juni i Tusindårsskoven i Odense.

De første navne til Tinderbox er afsløret. Allerede nu kan festivalen løfte sløret for, at der er tale om nogle af de helt store sværvægtere.

Her er alle dagens festival-annonceringer:
The Black Keys (US)
Jacob Collier (UK)
Kesi
Lamin
Artbat (UA)
Argy (GR)
Mathame (IT)
Lågsus