Et hus har mandag morgen stået i voldsomme flammer – taget er kollapset, mens huset efterfølgende er udbrændt
En nabo vågnede tidligt mandag morgen op til et skrækkeligt syn i huset ved siden af.
Her var der nemlig udbrudt voldsom brand – og naboen alarmerede straks politi og redningsmandskab.
Da myndighederne ankom til stedet på Nylandsvej i midtjyske Hampen kunne de konstatere høje flammer.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Andreas Banh Andersen til Horsens Folkeblad.
“Taget er brast sammen og er faldet ned i huset,” fortæller vagtchefen til mediet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Politiet har været i kontakt med husets kvindelige beboer, som ikke har været hjemme den sidste uge.
Ingen mennesker eller dyr er derfor kommet til skade i branden.
Til gengæld er der sket enorme materielle skader, da huset står udbrændt tilbage.
Midt- og Vestjyllands Politi venter nu på, at grunden er kølet ned – og efterfølgende vil der blive foretaget brandtekniske undersøgelser, som skal klarlægge brandårsagen.
Anmeldelsen indløb mandag klokken 04.06.