En kvindelig fodgænger er fortsat i kritisk tilstand efter hun blev påkørt af en bilist.
En ældre kvinde overså en fodgænger og ramte hende med sin bil. Efter uheldet rykkede politiet og akutberedskabet massivt ud for at tilse de involverede parter.
Kort efter ankomsten til ulykkesstedet blev den 74-årige fodgænger hastet til hospitalet i kritisk tilstand.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Den 91-årige fører af bilen overså fodgængeren og ramte hende i krydset mellem Usserød Kongevej/Tjørnevej i den nordsjællandske by Hørsholm.
“Den 74-årige kvinde blev kørt til hospitalet i kritisk tilstand”, oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten.
Ulykken skete tirsdag formiddag og onsdag kan politiet ikke komme nærmere ind på den tilskadekomnes tilstand.