Brutalt overfald på realitydeltager

Retten i Aarhus har fundet mand skyldig i vold og trusler mod ekskæreste. Manden er frikendt for drabsforsøg

En 21-årig mand er ved Retten i Aarhus frikendt for drabsforsøg mod en 27-årig ekskæreste, der er tidligere reality-deltager.

Det skriver TV 2 på sin hjemmeside onsdag.

Manden, der havde et forhold til den seks år ældre kvinde i 2023, slipper dog ikke for straf.

I alt var han tiltalt for 16 forhold og blev kendt skyldig i tre tilfælde omhandlende trusler og grov vold.

Den 21-årige mand er ifølge TV 2 blandt andet kendt skyldig i at have kastet kvinden imod en reol og for at have taget kvælertag på hende, så hun kortvarigt mistede bevidstheden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Download den nye opdaterede Presse-fotos.dk-app helt gratis på AppStore

Manden er også kendt skyldig i at have brækket næsen på kvinden med et knytnæveslag under en køretur. Den 21-årige mand har selv forklaret, at der var tale om et uheld.

Desuden er han kendt skyldig i at have truet hende med ordene: “jeg dræber dig, din klamme luder.”

Det mest alvorlige tiltalepunkt omhandlede drabsforsøg, der foregik i en lejlighed i Tilst ved Aarhus.

Her holdt manden en 9 mm pistol op for panden af kvinden og trykkede af. Pistolen gik angiveligt i baglås, og der blev ikke udløst skud.

Manden blev frikendt for drabsforsøg, hvilket ifølge TV 2 skabte jubel blandt et par tilhørere i et retssalen. Der blev råbt “yes” og “sådan mand”, skriver mediet.

En tragisk hændelse har fundet sted natten til onsdag, hvor en person er blevet påkørt af et tog. Togtrafikken står derfor helt stille på strækningen.