Mand går amok på politiet: Slår med sten og jernstang

Et overfald mod to borgere udviklede sig senere til to angreb på politiet.

Allerede søndag formiddag omkring klokken 10.00 startede en dramatisk dag for politiet.

Det hele begyndte med, at en 86-årig mand og en 59-årig kvinde så en mand kravle rundt på en skibscontainer.

Da de bad manden komme ned overfaldte han dem med et to et halvt meter langt bræt.

De slap med overfladiske skræmmer, men den 51-årige gerningsmand var kun lige begyndt at skabe drama.

Han var nemlig stukket af, da ordensmagten ankom.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Et stort område var afspærret af politiet under aktionen.

Det oplyser Nordjyske, der også har talt med Nordjyllands Politi.

“Samme patrulje blev omkring klokken 13.00 sendt ud til en mand, som udviste mærkelige adfærd i krydset ved Sankt Laurentii vej og Sankt Clemens Vej i Skagen,” udtaler politikommissær Peter Skovbak til mediet.

Manden i krydset passede til signalementet af manden, der havde overfaldt de to uskyldige borger.

“I forbindelse med anholdelsen gik han til angreb på politiet. Han samlede en knytnævestor sten, og så slog han efter patruljen med den og ramte en af politibetjentene. Herefter lykkedes det ham at stikke af,” siger politikommissæren.

Gerningsmanden forsvandt dog ikke ud i den blå luft.

Politiet lykkedes med at følge efter ham til en adresse på Østre Strandvej, hvor han forskansede sig i en lejlighed.

“Så brugte Nordjyllands Politi hele eftermiddagen i går på at forsøge at tale ham ud derfra, men det lykkedes ikke. Klokken 18 besluttede man sig for, at man ville trænge ind og hente ham, så der var en del politi til stede i Skagen i går,” siger Peter Skovbak.

Da man sparkede døren ind på adressen, gik den 51-årige mand dog endnu engang til angreb på betjentene.

Han slog med en jernstang inden han blev anholdt.

“Så vi har en sag om kvalificeret vold, og så har vi to angreb mod politiet,” afslutter politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Den 51-årige gerningsmand blev fremstillet i et grundlovsforgør in absentia grundet ‘personlige forhold’ ved Retten i Hjørring mandag 12.30.

Det oplyser Nordjyske.

Lørdag aften blev en 14-årig dreng udsat for et voldsomt overfald foran et fitnesscenter. Her blev han blandt andet forsøgt kvalt.