Cyklist dræbt foran Coop365

En mandlig cyklist har mistet livet efter en færdselsulykke i en rundkørsel foran Coop365, hvor han har været involveret i et sammenstød med en varebil

Torsdag formiddag er det gået grueligt galt i den danske trafik.

Klokken 10.54 har politiet og øvrigt redningsmandskab modtaget en anmeldelse om en alvorligt kvæstet 77-årig mand.

Manden var kort forinden blevet ramt af en varebil i en rundkørsel og modtog senere førstehjælp fra redningsmandskabet på den kolde asfalt, men endte med at blive erklæret død af en læge på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses politiets arbejde på stedet

Det er i rundkørslen ved Østerbakken i Thisted, hvor redningsmandskabet er til stede i forbindelse med dødsulykken.

“Vi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder ved ulykken. Dem forsøger vi nu at klarlægge i samarbejde med en bilinspektør,” oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Andreas Bang Andersen, til TV Midtvest.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Den 77-årige cyklist er fra Thisted. De pårørende i sagen er underrettet.

Politiet var på jagt efter flere personbiler, der i høj fart forlod gerningsstedet efter et drab på en 23-årig mand på en parkeringsplads.