‘Talibaner’ voldtager kvinde i Mercedes på Vestegnen

Med truslen om at være sendt fra terrororganisationen Taliban voldtog en 39-årig mand sit kvindelige offer gentagende gange, mens hun kæmpede imod, skreg og forsøgte at skubbe ham væk

Sådan lyder anklagepunkterne i hvert fald mod den 39-årige, udenlandske mand, som blandt andet er tiltalt for at have voldtaget kvinden flere gange på adresser på den københavnske vestegn over en periode mellem oktober 2021 og januar 2023.

Ifølge anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi skete en af voldtægterne i en Mercedes på Glentemosevej i Glostrup, hvor den 39-årige mand voldtog kvinden med trusler om at ville slå hende ihjel, og at han var sendt fra Taliban.

Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i det uhyggelige anklageskrift, og her fremgår det blandt andet, at manden i den nævnte periode voldtog kvinden på ugentligt basis, selv om hun i adskillige tilfælde råbte, skreg og forsøgte at skubbe tiltalte væk.

De fleste af voldtægterne skete på en adresse i Rødovre, hvor kvinden blev holdt fast mod hendes vilje og truet på livet.

Foruden voldtægtsanklagerne er manden også tiltalt for vold mod samme kvinde ved at han har spyttet hende i ansigtet og slået hende flere gange i hovedet mange gange om ugen.

Desuden er den 39-årige tiltalt for stalking, trusler og psykisk vold mod samme kvinde.

Den psykiske vold foregik ifølge anklagemyndigheden blandt andet ved, at han fratog kvinden selvbestemmelsesret over, hvilket sociale relationer hun måtte indgå i, at han kontrollerede hendes adfærd og kaldte hende diverse voldsomme ukvemsord.

Den 39-årige mand har haft en nær relation og et kærestelignende forhold til det kvindelige offer i sagen.

Manden bliver i denne uge fremstillet for de alvorlige anklager ved Retten i Glostrup over i alt tre retsdage.

Anklagemyndigheden forventer, at der vil falde dom fredag eftermiddag.

Da der indtil domsfældeldese er nedlagt navneforbud i sagen afholder det Presse-fotos.dk fra at beskrive mandens identitet nærmere.

Anklagemyndigheden har i sagen nedlagt påstand om udvisning for bestandigt.

Sagen bliver i retten fremført som en nævningesag, der betyder, at anklageren krævter en fængselsstraf på seks år eller mere.

En nævningesag består af tre juridiske dommere og seks nævninge i et nævningeting, der alle har en stemme. I byretten skal mindst fire nævninge og to juridiske dommere stemme for, før den tiltalte bliver kendt skyldig.

I en anden alvorlig sag står en 22-årig mand til udvisning af Danmark under anklage for at have kørt en cyklist ihjel i en narkorus. Presse-fotos.dk har også her fået aktindsigt i anklageskriftet rettet mod den tiltalte flugt- og narkobilist.

Illustrationsfoto