Tidligere tirsdag oplyste familien til musikeren og kunstmaleren Johnny Madsen, at han var afgået ved døden. Nu sætter de ord på, hvordan han drog afsted på sin sidste rejse
Mandag afgik den 73-årige Johnny Madsen ved døden – men det var først tirsdag formiddag, at familien delte den triste besked med offentligheden.
På Facebook deler Johnny Madsens søn en rørende besked på sin fars profil.
‘Det er med sorgens tyngde at kunne meddele, at Johnny Mandag d. 4/11 2024, i hans hus på Fanø, fredeligt slap grebet til livet efter længere tids sygdom. Han blev 73. Med kærlige hilsner, Rasmus,’ skriver Rasmus Madsen, der er Johnny Madsens søn.
Johnny Madsens ekskone, Margit Enggaard Poulsen, tilføjer også, at Johnny Madsen drog afsted på sin sidste rejse helt uden drama.
Det var efter en længere periode med helbredsproblemer, at rockmusikeren kom på et hospice efter en indlæggelse.
Johnny Madsen kom hjem til Fanø, hvor han ønskede at tilbringe sine sidste dage. Det ønske fik han opfyldt da han sov stille ind mandag eftermiddag omgivet af sin familie.
Den tidligere udenrigsminister og formand for Liberal Alliance Andersen Samuelsen tilføjer en kommentar til det triste Facebook-opslag fra sønnen Rasmus.
‘Alle kærlige hilsner og varme til jer Rasmus. Din far vil blive savnet. Hvor har vi haft mange dejlige stunder sammen,’ skriver Anders Samuelsen.
Johnny Madsen kom til verden i Thyborøn i 1951, men han slog rødder på Fanø, hvor han også har haft sit eget galleri.
Den folkekære musiker har siden 1970’erne produceret hits som solist og med gruppen Dalton med Lars Lilholt.
Som solist debuterede Madsen med albummet “De Tørre Er De Best… (Men Våde Er De Flest…)” i 1982.
Sidenhen er det blevet til en hel del albummer og flere kendte sange som “Færgemand” og “Udenfor sæsonen”.
Har du handlet i SuperBrugsen for nylig? Her efterlyser man nemlig en usædvanligt heldig kunde.