Lørdag nat blev borgere mødt af et uhyggeligt syn, der endte med at få en hel gade lukket ned. Det skete, da der blev fundet et afrevet hoved
Et meget bizart syn mødte lørdag nat mange borgere i den skotske hovedstad Edinburgh, da der pludselig lå et afrevet hoved i en gade.
Det skriver det britiske medie Metro.
Ifølge det skotske politi er der dog en logisk forklaring på, hvorfor hovedet lå der.
Hovedet skulle nemlig stamme fra en 74-årig mand, der tidligere på aftenen havde mistet livet, da han var blevet påkørt af en bus i Cowgate-området omkring klokken 19.30 lørdag aften.
I den pågældende gade ligger der flere pubs, der blev evakueret – gæsterne troede ifølge britiske medier først, at der var tale om en haloween-spøg, da en medarbejder fortalte om det afrevede hoved på vejen.
Politiet lukkede efterfølgende gaden ned, da flere forbipasserende begyndte at filme hovedet, fordi de altså troede, der var en haloween-spøg.
Ifølge skotsk politi er de bekendt med, at flere personer har filmet hovedet, og at der florerer flere videoer af det på sociale medier.
Herunder kan der ses video af politiet, der arbejder omkring findestedet: