I en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening bliver det belyst, hvordan 83 % af folkeskolelærerne mener, at den manglende økonomi koster for elevernes trivsel og faglige udvikling.
Flere og flere lærere oplever, hvordan de må prioritere opgaver væk, som i sidste ende er skyld i travlhed og ufuldendte forløb.
Kirsten Fisker, som er underviser på Vibeskolens afdeling Ullerslev ved Nyborg, har beskrevet, hvordan de økonomiske begrænsninger ofte gør, at lærere må gå fra elever i nød eller rent faktisk aflyse undervisning for at kunne deltage i møder.
Denne prioritering resulterer i, at lærerne ofte føler sig pressede til at afslutte opgaver uden at få dem færdiggjort.
‘Vi snakker meget indbyrdes om den der følelse af at skulle gå fra noget ufuldstændigt. Noget, som ikke er færdiggjort. Det kan være fra et barn, som tydeligvis ikke har det godt, eller der har været en undervisningssituation, som ikke lykkedes helt, fordi man måske ikke havde fået den gennemtænkt nok’, fortæller hun.
Desværre er hun langt fra den eneste med disse oplevelser.
Den nye undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, hvordan hele 83% af de danske lærere er af den ovebesning, at folkeskolen lider under et stort økonomiske pres.
Det pres påvirker både deres undervisning og elevernes trivsel.
Et af de helt store emner er manglen på resscourcer. Det koster for lærenes forberedelse og reducerer deres mulighed for at skabe inkluderende læringsmiljøer.
Computeren skal holde
Lars Søndergaard, lærer på Gug Skole i Nordjylland, genkender de økonomiske udfordringer, selvom han ikke mener, at hans skole er blandt de mest udsatte.
‘Vi bruger meget tid på hele tiden at prioritere i forhold til, hvad vi skal bruge vores penge til. Det betyder også, at vi nogle gange sidst på året ryger ind i, at vi skal være meget påpasselige med, hvor vi bruger vores penge’, siger han til DR.
På Gug skolen har man måtte tage beslutningen, at eleverne får udleveret en computer i 3.klasse. Den computer skal holde hele deres skolegang, ellers så skal forældrene selv købe nyt udstyr.
Ifølge Søndergaard er budgetreduktionerne fra centralt hold gået ud over de ressourcer, skolerne har til at fokusere på elevernes trivsel og tiltag som to-lærer-ordninger.
Han understreger deruodover, at presset er øget i de seneste år.
Ikke overrasket
Resultaterne er bekymrende men ikke overraskende, ifølge Bo Birk Nielsen, som er lektor og skolelivsforsker ved UCN.
‘Det er alvorligt, når så mange lærere vurderer, at der mangler penge. Manglende ressourcer til samarbejde, sparring og ekstra støtte går ud over undervisningskvaliteten og elevernes trivsel’.
Derudover mener han, at lærenes vurdering af behovene i skolen bør og skal tages seriøst af politikerne og skolelederne.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) anerkender udfordringerne og fremhæver, at der i de kommende år er afsat ekstra midler til blandt andet flere lærerstillinger og forbedring af skolernes materialer. ‘Fra 2023 og frem er der fx afsat knap 1 milliard kroner årligt til at ansætte flere lærere’, skriver han i et svar til DR Nyheder.
