En 38-årig mand er blevet dømt for at true en pædagog, som fandt ham med en pige i hånden. Den dømte mand fortalte, at han havde hjulpet pigen. Han er blevet dømt for en anden sag også.
En pædagog, der arbejder i en børnehave, fik noget af en ubehagelig overraskelse.
Mens pædagogen var ude på legepladsen sammen med tre medhjælpere og cirka 25 børn, kom en vildt fremmed mand pludselig gående med en børnehavepige i hånden.
Pædagogen genkendte ikke manden, men vidste, at manden intet havde nogen relation til pigen, som han havde i hånden.
Sådan skriver Århus Stiftstidende.
Manden forklarede, at han havde hjulpet pigen.
Han havde bopæl lige i nærheden, og han havde angiveligt hørt den lille pige græde i lang tid, og derfor hoppede han over børnehavens hegn for at trøste og hjælpe hende, sagde han til pædagogen, skriver mediet.
Pædagogen fattede mod og sagde til manden, at han skulle følge med ind, så de kunne tage en samtale med lederen.
Herfra gik det fuldstændig galt.
Lederen kom ud på legepladsen for at se, hvor han hoppede over hegnet henne, og der udbrød et skænderi.
Personen kravlede igen over hegnet og begyndte at råbe ad pædagogen.
“Jeg slår dig ihjel”, “hvis jeg ser dig igen, vil jeg smadre dig,” og “jeg stikker dig, dit inkompetente svin,” skulle han blandt andet have råbt ifølge mediet.
Mens manden råbte sine trusler, formåede pædagogen at holde sig rolig, på trods af at mange børn var til stede på legepladsen. Det fortalte pædagogen under sin forklaring ved Retten i Aarhus.
Sagen er nu blevet afsluttet, og den 38-årige mand, som skabte uro på legepladsen, er blevet idømt tre måneders ubetinget fængsel.
Hændelsen fandt sted i september i det sydlige Aarhus.
Dommen omfatter ikke kun truslerne mod pædagogen, men også et voldeligt overfald, der fandt sted på forsorgshjemmet Østervang i Tranbjerg to måneder senere. Her blev manden dømt for at have slået en anden mand i ansigtet og sparket ham flere gange på kroppen i forbindelse med et trekantsdrama.