Det er en stor dag i Danmarkshistorien og den 14. januar vil bliver husket i de kommende år. Dagen, hvor Dronning Margrethe ll overgiver tronen til sin førstefødte søn.
En dag som denne bringer både glæde, tårer, minder og risiko for fare. Derfor har politiet arbejdet på at sikre de københavnske gader og stræder, så hele ceremonien forløber sikkert for både de royale, politikere og de tusindvis af mennesker, som kommer for at sige farvel til dronningen og velkommen til den nye konge.
(Artiklen fortsætter under billedet)

På Christiansborg Slotsplads har de første gæster allerede indtaget deres pladser og politiet er i gang med de sidste forberedelser inden den store fest.
Presse-fotos.dk har tidligere kunne berette om vejret til fejringen af Dronning Magrethe.
Balkonen på Christiansborg bliver sikret og politiet kan ses på balkonen, hvor både hunde og udstyr til at sikre balkonen er blevet taget i brug.
Betjentene er blandt andet i gang med at sikre, at der ikke sidder noget mistænkeligt på balkonen, som ikke kan ses med det blotte øje. Derfor bruger politiet spejle til at afsøge alle afkroge af balkonen.


