Der er udbrudt kraftig brand på en går lørdag formiddag. Derfor er politiet og beredskabet massivt til stede.
En stor firlænget gård er brudt i brand lørdag formiddag. Derfor er op mod 15 brandfolk og politiet rykket ud til stedet, hvor der er kraftig røgudvikling.
Branden startede i en lade og spredt sig til tagkonstruktionen. Derfor er brandvæsnet nu i gang med at splitte taget ad.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Beredskaber kommer til at være på Tremhøjvej i Tvingstrup i tre timer, før man er helt færdige på stedet.
Det fortæller indsatsleder Kristoffer Baungaard fra Sydøstjyllands Brandvæsen til Holstebro Folkeblad.
– Vi har slukket branden og er i gang med efterslukningen og ved at skille taget ad. Udfordringen er, at det er asbestholdige tagplader, og det betyder, at røgen kan indeholde asbestfibre, når tagpladerne brænder og knækker. Derfor tager det lidt ekstra tid, fordi sikkerheden for brandfolkene går frem for alt, siger indsatslederen til mediet.
Hverken dyr eller personer er kommet til skade i forbindelse med branden, og det er endnu for tidligt at komme ind på en brandårsag.