Kæmpe eksplosion i populært spisested på Vestegnen

Lørdagen igennem har politiet været massivt til stede på Vestegnen, da der er lydt en kæmpe eksplosion på torvet. Teknikere, betjente og hundepatruljer er i området.

Lørdag formiddag lød et ordentligt brag fra en eksplosion hos et kendt spisested. Ruden til indgangsdøren er blevet smadret og der er store skader på inventaret i butikken.

Politiet ankom med både betjente og hunde og man fik spærret stedet af, så efterforskningen kunne gå i gang.

Senere ankom teknikere til adressen og undersøgelserne har været i gang lige siden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Vidner på stedet fortæller til Presse-fotos.dk, at der er blevet kastet noget, der minder om en brandbombe, ind i butikken.

Billeder fra stedet viser de voldsomme skader på stedet og teknikere, der kommer ud med flere effekter fra butikken på Vallensbæk Stationstorv i Vallensbæk Strand.

Blandt andet er der fundet en flise, der formentligt er blevet brugt til at smadre ruden med.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Københavns Vestegns Politi har endnu ikke besvaret henvendelsen fra Presse-fotos.dk.

Derfor er det endnu ikke fastlagt, hvad der er præcist er sket på stedet, eller hvorfor eksplosionen er gået af i butikken.

Store dele af torvet var spærret, men der er nu blevet åbnet op igen.

Samme eftermiddag har en anden alvorlig sag fundet sted. En tidligere landsholdsspiller er blevet mistænkt for at have begået overgreb mod barn.