Lokale beboere har hørt høje brag i området, nu rykket beredskabet ud.
I den indledende melding lød det, at der var brand i en bygning.
Adskillige beboere har skrevet i lokale Facebookgrupper, at de har hørt noget, der lød som en meget høj eksplosion.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
På stedet står det dog klart, at der ikke er synlige flammer eller røg.
Til gengæld er adskillige vinduer smadret, og Presse-fotos.dks udsendte forklarer, at de ser ud til at være blæst ud.
Der var altså ikke tale om en akut situation for politi og brand, som igen har forladt stedet.
Der var tale om vinduer til et opbevaringsrum.
Presse-fotos.dk er for nuværende ikke yderligere bekendt med omstændighederne omkring udrykningen, men vi følger historien, og vi opdaterer, såfremt nye oplysninger fremkommer.
Udrykningen skete til Hvedemarken i Sønderborg.