Amerikansk rockband kommer til Danmark

Illustrationsfoto.

Det amerikanske rockband vender tilbage til Danmark, når de kickstarter deres Europa-turné med specielle gæstestjerner.

Det amerikanske rockband Limp Bizkit kickstarter sin Europa-turné med deres liveshow Loserville 2025 næste år.

Og har du endnu ikke hørt bandet live, får du en enestående chance for at opleve dem i Danmark igen.

Limp Bizkit vender nemlig tilbage til Danmark, efter deres koncert på Copenhell i sommer. Her giver de koncert i Royal Arena i København.

Det skriver Live Nation i en pressemeddelelse ifølge Københavnliv.

Man kommer dermed til at opleve rockbandets frontmand Fred Durst, guitarist Was Borland, bassist Sam Rivers samt trommeslager John Otto spille deres kendte toner som keep rollin.

Bandet tager også særlige gæstestjerner med til koncerten. Det tæller navne som Bones, Ecca Vandal, N8 Noface og Karen Dio.

Limp Bizkit slog igennem i 00’erne

Bandet blev dannet i midten af 90’erne og har siden da været aktive inden for hip-hop, metal og alternativ rock.

Ifølge Ekstra Bladet opnåede de stor berømmelse i 00’erne med udgivelsen af albummet Significant Other i 1999. Albummet indeholdt hitnummeret Nookie, hvilket førte til nomineringer og priser.

I samme periode blev bandet kendt for deres kæmpehit Rollin’ (Air Raid Vehicle).

Efter en pause i 2006 genoptog Limp Bizkit deres karriere tre år senere. Deres sjette og seneste album, Still Sucks, blev udgivet i 2021.

Koncerten med Limp Bizkit finder sted den 20. marts 2025 i Royal Arena, og det officielle billetsalg starter fredag den 25. oktober klokken 10.00.

Du kan købe billetter gennem hjemmesiderne livenation.dk og ticketmaster.dk.

Folkeklubben trækker sig fra rampelyset. Det danske popband har brug for at samle inspiration, skrive sange og indspille nyt materiale.