Politiet advarer tirsdag aften borgere i nærheden af en stor brand. Hold jer væk fra stedet og luk døre og vinduer, lyder det blandt andet
Tirsdag aften ved 21-tiden er politiet sammen med brandvæsenet til stede ved en voldsom virksomhedsbrand.
‘Røg driver over den sydlige del af byen og borgere skal derfor lukke døre og vinduer og eventuel slukke ventilation. Bliv venligst borte fra området, hvor branden er opstået,’ oplyser politiet på det sociale medie X.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Branden foregår hos Joca A/S på Industrivej i Vinderup tæt på Holstebro, oplyser politiet.
Presse-fotos.dks udsendte til adressen fortæller, at det er en voldsomt brand.
“Flammerne har rigtig godt fat, og der er kaldt assistance fra flere brandsatationer,” siger vores udsendte.
Der er tirsdag klokken 21.30 ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade eller være i fare.
Det bliver efterfølgende en opgave for Midt- og Vestjyllands Politi at klarlægge de nærmere omstændigheder til branden herunder, hvorfor den er brudt ud.
Klokken 21.50 meddeler politiet, at der er kontrol over branden.
‘Brandvæsnet har nu styr på branden og foretager efterslukning. Brandstedet skal undersøges nærmere inden brandårsag foreligger,’ skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.