Violin-superstjerne kommer til Danmark

Illustrationsfoto.

Efter kæmpesuccesen i 2024 vender violinisten tilbage til Danmark i 2025 med to koncerter – i både København og Herning.

Han har gjort klassisk musik tilgængelig for millioner af mennesker over hele verden. Nu lægger violin-superstjernen vejen forbi Danmark i forbindelse med sin World Tour 2025.

I forlængelse af den store succes med 2024-turnéen, hvor både koncerten i København og Herning var totalt udsolgt, vender han således tilbage med endnu en koncert i begge byer.

Der er naturligvis tale om den hollandske violin-superstjerne, André Rieu.

I mange år har han begejstret publikum med romantiske og festlige koncerter, hvor han blander lette klassikere, valse, filmmusik, opera samt popsange, fremført af hans Johann Strauss Orkester – som er verdens største private orkester.

André Rieu glæder sig dog også til et gensyn med både København og Herning.

‘Jeg er absolut henrykt over at vende tilbage til Danmark! Den varme og passion, som det danske publikum udviser, overrasker mig altid. Jeg kan ikke vente med at dele mit nye show med mine fans. Lad os skabe uforglemmelige minder sammen!,’ siger violin-superstjernen ifølge Ritzau.

André Rieus turnéer udkonkurrerer jævnligt verdens største pop- og rockstjerner.

Ligeledes har violinistens Youtube-videoer nået langt over en milliard visninger og næsten 10 millioner fans følger ham på Facebook.

Derudover har han modtaget flere end 500 platinpriser og solgt over 40 millioner albums på verdensplan.

Koncerten i Herning finder sted den 11. juni 2025 i Jyske Bank Boxen, mens koncerten i København finder sted den 12. juni 2025 i Royal Arena. Begge koncerter starter klokken 19.30 og billetter vil være tilgængelige på ticketmaster.dk og andrerieu.com.

Nikolaj Szeps-Znaider bringer klassisk musik til livet med sin traditionsrige koncert på Det Kongelige Teater i København.