20-årige Elias Olsen fundet dræbt

Den 20-årige Elias Olsen er blevet fundet livløs i et depotrum. Politiet offentliggør nu hans navn i håb om, at det kan føre til flere oplysninger i sagen

Politiet ønsker informationer om den 20-årige Elias Olsens færden i dagene op til, at han blev fundet død i et depotrum.

Politiet har allerede været ude at kalde hans dødsfald mistænkeligt og har skredet til anholdelse af en 25-årig og en 41-årig mand.

I håb om at kunne nå flere oplysninger i sagen, har politiet offentliggjort den 20-åriges navn.

Elias Olsen blev fundet død fredag den 4. oktober i et depotrum på H. J. Ringsvej i Nuuk på Grønland.

Efterfølgende er danske efterforskere og retsmedicinere sendt til Nuuk for at hjælpe med efterforskningen af sagen.

Grønlands Politi søger oplysninger om Elias Olsens færden fra onsdag den 2. oktober til fredag den 4. oktober, skriver de i en pressemeddelelse.

Samtidig ønsker politiet, at folk med overvågningsmateriale i området i den periode gemmer det.

Har man oplysninger i sagen, bedes man kontakte den grønlandske vagtcentral på telefonnummer 701448.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses blok 5, hvor Elias Olsen blev fundet dræbt – Foto: Google Street View

Det var i fredag den 4. oktoner klokken 10.22, at alarmen i første omgang lød om det mystiske dødsfald.

Hurtigt rykkede politiet ud til blok 5 på H.J. Rinksvej, hvor den 20-årige mand var blevet fundet død i et depotrum.

Områdets beboere blev i den forbindelse afhørt, mens gerningsstedet blev afspærret, og spor blev sikret. Siden har Grønlands Politi skredet til anholdelse af og sigtet de to mænd.

Betegnelsen om mistænkelige dødsfald bruges ved sager, hvor politiet ikke umiddelbart kan fastslå dødsårsagen med det samme, og man derfor ikke kan udelukke et drab.

Der foregår en massiv politiaktion på en gade i København, hvor mange betjente har trukket både skjold og autmatvåben. I den forbindelse har Presse-fotos.dk været i kontakt med politiet for at blive klar over de nærmere detaljer. Læs dem her.

Illustrationsfoto