Familie alvorligt kvæstet i ulykke: Livsfare

Natten til lørdag blev en familie ramt af en alvorlig trafikulykke, der resulterede i flere kvæstelser. Én er i livsfare.

Tidligere har der i denne artikel stået, at der var tale om en dansk familie, som var forulykket i bilen. Nu oplyser politiet, at der er tale om en tysk-syrisk familie, som havde været på ferie i Danmark.

Ifølge politiets oplysninger var familien, der bestod af to voksne og to børn, på vej syd for grænsen i deres Audi kort før midnat, da den 32-årige kvinde pludselig mistede kontrollen over køretøjet.

Ulykken skete mellem Quickborn og Hamborg, da bilen af ukendte årsager kørte af vejen mod højre, gennembrød et hegn og rullede mindst én gang, før den endte i grøften, forklarer politiet ifølge Bild og en række andre tyske medier.

Flere brandvæsener blev hurtigt tilkaldt for at yde teknisk bistand, hvor redningsfolkene fandt en person fastklemt i bilen, som måtte reddes ud, forklarer redningsfolkene på stedet.

Ifølge politiet pådrog den 32-årige kvinde sig livstruende kvæstelser, mens hendes 45-årige passager og de to børn, der er 9 og 11 år gamle, også blev alvorligt kvæstet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Bilen er endt i grøften.

For at få et klarere billede af hændelsen blev en ekspert tilkaldt for at rekonstruere ulykken.

Motorvejen A7 nær Bönningstedt (Pinneberg-distrikt) var spærret i sydgående retning fra midnat til omkring klokken tre, hvilket medførte betydelige trafikforstyrrelser.

Familien er nu blevet bragt til hospitalet, hvor deres tilstand bliver overvåget nøje.

Senere oplyser politiet til BT, at kvinden er uden for livsfare.

En af Kim Larsens nærmeste bryder nu tavsheden om legendens sidste tid. Læs om de rørende sandheder, der er kommet frem, her.