Udgav sig for at være SOSU: Rørte ældre kvinde i skridtet

En ældre kvinde blev tirsdag udsat for et uhyggeligt overgreb af en falsk SOSU.

Tirsdag eftermiddag klokken 16.41, tikkede en anmeldelse ind ved politiet. Den kom på baggrund af et skræmmende overgreb begået af en falsk social- og sundhedsassistent.

Kvinden, der beskrives som værende i 80’erne, var en time inden anmeldelsen blevet opsøgt af en mand i sit hjem.

Bevæbnet med et social- og sundhedskort oplyste manden, at han skulle undersøge den ældre kvinde.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Da han startede sine ‘undersøgelser’, befølte han kvinden i skridtet.

Det beskriver Midt- og Vestsjællands Politi i onsdagens uddrag fra døgnrapporten.

Skræmte ham væk

Kvinden, der bor i Rørvig, fik dog heldigvis undervejs besøg.

Et familiemedlem kom til adressen kort tid efter, hvilket fik manden til at forsvinde fra stedet.

Politikredsen beskriver manden som værende i 30’erne, 165-170 cm høj, kraftig af bygning og lys i huden med lyst hår.

De oplyser desuden, at de meget gerne hører fra folk, der har set en person i området, der passer til beskrivelsen.

Sagen, hvor en mand anmeldte tre drenge for at skyde hans hund, har nu taget en vild drejning.