Elvira Pitzner er blevet gift

Foto: Elvira Pitzners Instagram

Elvira Pitzner og Mortada Haddad har netop annonceret, at de er blevet gift. Det kommer efter en tumultarisk periode med tilbageholdelse.

Den danske influencer og diamantdatter Elvira Pitzner er blevet gift med Mortada Haddad. Det bekræfter parret til ugeblandet Se og Hør.

‘Der har ikke været noget hemmeligt bryllup. Elvira og jeg er juridisk gift for at sikre os selv og vores datter,’ lyder det bekræftende fra Mortada Haddad.

Han går dog ikke i detaljer om, hvordan parret er blevet juridisk gift, men antyder blot, at “brylluppet med alle traditionerne” vil finde sted til sommer.

I april meddelte Elvira Pitzner og Mortada Haddad, at de var blevet forlovet. Det skete i en story på Instagram, hvor diamantdatteren skrev følgende:

‘Ps. Jeg er forlovet. Har bare nærmest været for genert til at dele det, men I said yes.’

Mortada Haddad bekræftede ligeledes den lykkelige nyhed med ordene:

‘Vi er netop blevet forlovet, og jeg føler mig utrolig heldig. Jeg elsker Elvira dybt og ser frem til et liv, hvor vi sammen kan vokse og udvikle os. At forpligte sig til hinanden betyder meget for os begge, og vi ser frem til at bygge en stabil og kærlig fremtid sammen. Det er et stort skridt, men et vi er klar til at tage med glæde og åbne hjerter,’ skrev han i forbindelse med forlovelsen til Ekstra Bladet.

En uventet rejse for Elvira Pitzner og Mortada Haddad

Det er ikke mange detaljer, parret har delt om deres forhold til offentligheden. Først kort før forlovelsen bekræftede diamantdatteren, at hun dannede par med Mortada Haddad.

Tidligere blev de begge anholdt og fængslet i ørkenstaten Dubai.

‘Jeg har fået en sød kæreste,’ lød det kortfattet fra diamantdatteren i sæsonpremieren på Diamantfamilien – fanget i Dubai.

Elvira Pitzner og Mortada Haddad var i månedsvis fanget og tilbageholdt i Dubai som følge af en sag om utroskab. Det var Elvira Pitzners eks Milad Saadati, der dengang anmeldte parret.

Først i februar blev de frikendt og kunne rejse hjem til Danmark. Det var dog først i marts måned, at sagen endegyldigt blev afsluttet.

Nu venter parret også snart deres første barn sammen. Kort efter frikendelsen meddelte Elvira Pitzner og Mortada Haddad tilmed, at de venter en lille pige.

Læs videre: L.O.C. i vildt karriereskifte? Rygterne svirrer.