Brødre alvorligt kvæstet på åben gade

Der er mandag aften fundet et knivstikkeri sted på åben gade på den københavnske vestegn. Et brødrepar er blevet hastet på traumecentret

En gerningsmand er set løbe fra stedet med en større kniv.

Sådan lyder det mandag aften omkring klokken 21.30, efter der er foregået et knivstikkeri på åben gade på Saddelmagerporten 2 i Hvidovre.

“To personer er alvorligt tilskadekomne og er på vej til Rigshospitalets Traumecenter med ambulance,” oplyser vagtchef hos Københavns Vestegns Politi David Borchersen til Ekstra Bladet

Københavns Vestegns Politi oplyser, at de to personer er alvorligt kvæstet som følge af hændelsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses det blodige gerningssted

Vidner har set både ambulance og lægebil køre hurtigt fra stedet med udrykning og blå blink tændt.

Ifølge Københavns Vestegns Politi er de to tilskadekomne personer brødre på henholdsvis 31 år og 32 år.

Ingen er endnu blevet anholdt.

Politiet forsøger nu at danne sig et overblik over den alvorlige sag og har mandag aften afspærret et større område omkring gerningsstedet.

Der er endnu ingen oplysninger om motivet til knivstikkeriet, ligesom det ikke er kendt, om sagen har relation til rocker- eller bandemiljøet.

Anmeldelsen er indløbet klokken 21.05.

Københavns Vestegns Politi oplyser senere, at man på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer til hændelsen.

Presse-fotos.dk følger sagen …

I en meget voldsom og alvorlig hændelse er en hund gået til angreb mod dens kvindelige ejer og har i den forbindelse bidt hendes arm af. Kvinden er kommet alvorligt til skade og er bragt på hospitalet.