Hetz mod muslimer: Svensk anklager vil have Paludan dømt

Rasmus Paludan skal blandt andet have sagt, at “det er svært at være et godt menneske, hvis man er muslim”.

Der er ytringsfrihed i Sverige. Men ytringsfriheden har grænser, og derfor må man ikke sige hvad som helst om andre mennesker.

Det mener den svenske anklagemyndighed, som vil have den danske partistifter Rasmus Paludan dømt for hetz mod en folkegruppe og fornærmelse på baggrund af udsagn om blandt andet muslimer.

Mandag bliver anklagerne mod Paludan fremført på et retsmøde ved tingsretten i den sydsvenske by Malmø, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Her er anklager Adrien Combier-Hogg den første, der har fået ordet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto

– Formålet med loven om hetz mod folkegrupper er, at den primært skal beskytte udsatte grupper. Der skal ikke ske den form for polarisering, som fandt sted i 1930’erne.

– Det er ligesom baggrunden. Det er vigtigt at huske, siger anklager Adrien Combier-Hogg som begrundelse for at rejse sagen mod Paludan.

Retten skal blandt andet tage stilling til, om den danske partistifter har forbrudt sig mod svensk lovgivning ved at sige, at “det er svært at være et godt menneske, hvis man er muslim”.

Rasmus Paludan er ikke fysisk til stede i retten, men deltager i retsmødet via et videolink fra en anden domstol i Sverige, skriver TT.

Mandag formiddag er politiet hastet til en skole, hvor en pedel har fundet flere bomber – både eksploderede og ueksploderede.