Dele af regeringens store prestigeprojekt den grønne trepart skal ifølge Jyllands-Posten finansieres ved at sælge danske CO2-kvoter, der ellers skulle annulleres for at mindske CO2-udledningen.
I alt vil regeringen finde 2,6 milliarder kroner i finansiering ved at sælge fire millioner CO2-kvoter, viser et lækket dokument fra forhandlingerne om den grønne trepart.
Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Børsen har også onsdag beskrevet planerne om salg af kvoter.
CO2-kvoter er et EU-system, der betyder, at en CO2-kvote giver lov til at udlede ét ton CO2. En kvote kan købes af en virksomhed.
Så når Danmark ifølge Jyllands-Posten vil sælge fire millioner kvoter, der ellers skulle annulleres, vil CO2-udledningen kunne stige med fire millioner ton i Europa.
Ifølge Andreas Lund Jørgensen, seniorøkonom i tænketanken Kraka, er det at ikke annullere kvoter “noget af det dårligste, man kan gøre for klimaet”.
– Man kan i dén grad tale om lækage, hvis regeringen ender med at finansiere trepartsaftalen på den her måde. CO2-kvoter har en meget direkte indflydelse på, hvor mange CO2-udledninger der kommer i Europa, siger han til Jyllands-Posten.
Danmarks samlede CO2-udledningen var i 2022 på 41,7 millioner tons.
Både over for Jyllands-Posten og Børsen afviser minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) at kommentere salget af CO2-kvoter på grund af “de igangværende politiske forhandlinger”.
Den grønne trepart blev indgået i juni og er et “langsigtet grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen”.
Aftalen er ikke vedtaget i Folketinget. Den er indgået mellem regeringen og interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening. Initiativerne i aftalen skal vedtages i Folketinget for at blive til virkelighed.
Parterne bag treparten har dog tydeligt meldt ud, at Folketingets partier ikke kan rykke på noget substantielt i aftalen. Fordi den ifølge parterne er balanceret til det mindste komma.
Overskrifterne i treparten er en arealfond på 40 milliarder kroner, så 15 procent af landbrugsjorden kan tages ud, og skov kan etableres. Anledningen til treparten var, at regeringen vil indføre en CO2-afgift i landbruget.
Regeringen mangler dog ifølge Børsen og Altinget at finde finansiering for 5,3 milliarder kroner frem mod 2030 til treparten.