Fældet på Facebook: Ung kvinde tiltalt for terrorbilligelse

Den 7. oktober står mejslet ind i hukommelsen for de fleste. Nogle mennesker har dog ytret sig positivt om angrebet der fandt sted, heriblandt en 29-årig kvinde, som nu er blevet tiltalt for at billige terror.

En kommentar fra facebook kan vise sig at blive dyr for en 29-årig kvinde fra Esbjerg.

Kommentaren, som relaterede sig til det angreb som Hamas udførte den 7. oktober 2023 ved en musikfestival i Israel, har nu ført til en tiltale mod kvinden.

Syd- og Sønderjyllands Politi har fremsendt deres anklageskrift til Retten i Esbjerg, hvor der rejses tiltale mod en 29-årig kvinde for billigelse af terror.

Kvinden er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2.

I et kommentarspor på facebook, ved en nyhedstråd fra Ekstra Bladet, har kvinden med sin kommentar billiget terrohandlingen.

”Sagen er en påmindelse om, at det er strafbart offentligt at udtrykke billigelse til en terrorhandling på internettet, i medierne eller i det offentlige rum, og at sådanne kommentarer vil blive retsforfulgt. Derfor skal man være varsom med, hvad man skriver på de sociale medier, selvom man sidder bag en skærm, og kommentaren ikke direkte er rettet mod en eller flere personer”, påpeger anklager Holger Refslund, anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Sagen mod den 29-årige kvinde er rejst som en domsmandssag, da anklagemyndigheden agter at nedlægge påstand om fængselsstraf.

Indstillingen i sagen er tiltrådt af Statsadvokaten i København, der har vurderet, at hun har fremsat en ytring, der billiger en terrorhandling.  

Sagen afventer nu berammelse ved Retten i Esbjerg. 

En lille dreng blev fundet i Danmark bundet med en pose over hovedet. Nu er der nye oplysninger, og forældrene er forment adgang til møde på skolen. Læs historien her.

Har du lyst til at vinde et gavekort til en valgfri restaurant på hele 1.000 kroner? Så skal du blot tilmelde dig Presse-fotos.dks spritnye nyhedsbrev ved at klikke her