Den grønne trepart møder kritik fra flere sider. Opposition til regeringen er ude med riven, i forhold til den kvælstofsudledning som landbruget får lov til at bibeholde. I en pressemeddelelse fra Growing Trees Network er man nu også ude med riven efter treparten, som angiveligt vil vanskeliggøre privat investering i det grønne projekt.
Den grønne trepart har sat sig et mål om at plante 250.000 hektar skov på landbrugsjord og har afsat 40 milliarder kroner til det.
‘I udkastet til aftalen er der ikke planer om at inddrage private investeringer. Hvis dette ikke ændres, kan det få store negative konsekvenser for skovrejsningen’, udtaler Kim Nielsen, CEO i Growing Trees Network, i en pressemeddelelse.
Den grønne trepart består af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart.
Treparten har til formål at finde bredt funderede og langsigtede løsninger på landbrugssektorens klima- og naturudfordringer og komme med anbefalinger til, hvordan vi i Danmark bedst forvalter vores areal, natur og drikkevandsressourcer.
Virksomheder vil gerne købe CO2-kreditter baseret på skovrejsning for at hjælpe med klimaet. De ønsker også at gøre noget godt for miljøet, så de kan få point til deres rapportering i henhold til EU’s nye regler, som kommer snart. At støtte skovrejsning kan være en god måde at opfylde disse krav på.
Den grønne trepart kan muligvis gøre det svært for virksomheder at bevise, at deres støtte faktisk fører til ekstra opsat skov.
Hvis det ikke bliver muligt at synliggøre, så kan de have svært ved at modtage de CO2-kreditter, som de ønsker.
Hvis der skulle ske en stigning af tilskuddende, så kan virksomhederne vælge at kigge andre veje, når de vil finde et projekt at støtte, og dermed vil pengene altså forlade Danmark.
I de seneste år er der kommet et marked for privat finansieret skovrejsning. Virksomheder, der ønsker at bidrage til klimaet, kan støtte skovrejsning, især hvis de ikke kan reducere deres CO2-udledning mere. Skovrejsning kan derfor tælle med i deres miljøregnskab.
