Politiaktion ved hotel: Hundepatruljer fremme

Sent onsdag aften er politiet rykket ud til et hotel, hvor der angiveligt er foretaget en anholdelse af en person.

Både indsatsleder, patruljebiler og hundepatruljerne er rykket ud til hotellet, hvor flere personer står uden for.

Personerne er i gang med at blive afhørt af politibetjentene, men hundepatruljerne undersøger adressen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mindst en person er blevet tilbageholdt af politiet, fortæller Presse-fotos.dks udsendte på Jyllandsgade i Aalborg.

“En person er blevet anholdt på stedet og er fortsat i håndjern”, lyder tilbagemeldingen.

Det har ikke været muligt at komme igennem til vagtchefen ved Nordjyllands Politi, men Presse-fotos.dk følger sagen.

Samme dag har politiet meldt ud, at man er rykket ud til en skov. Et barn er blevet bundet fast til et træ under en skovtur med sin klasse.