En person er blevet bragt på hospitalet efter et formodet vigepligtsuheld på en landevej. Presse-fotos.dk har været i kontakt med politiet
Tirsdag morgen er der sket et voldsomt landevejsuheld, der har resulteret i, at en person bliver bragt på hospitalet.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Viggo Rækby til Presse-fotos.dk.
“Der er tale om to køretøjer, der er kørt sammen. Omstændighederne omkring, hvordan det er sket, kender vi endnu ikke helt præcist – men vi mistænker, at det er et vigepligtsuheld.”
“En af parterne er blevet kørt til tjek på skadestuen. Det er umiddelbart ikke alvorlig. Den anden part er uskadt,” siger vagtchefen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det var tirsdag morgen klokken 06.47, at Midt- og Vestjyllands Politi modtog anmeldelsen om færdselsuheldet på Rute 11/Holstebrovej, der ligger mellem Spjald og Ørnhøj.
Efterfølgende var både politi-, brand- og redningsmandskab på stedet for at assistere.
Det betød, at dele af Holstrebrovej i en periode var lukket, men vagtchef Viggo Rækby oplyser, at beredskabet har forladt stedet igen.
“Vi skal senere ud for at trække et køretøj op fra grøften, men jeg ved ikke, hvornår det bliver,” siger han.