Søndag eftermiddag er der udbrudt kraftige flammer på en landejendom, hvor der er fare for dyr. Store røgskyer spreder sig over hele området.
Brandvæsnet, politiet og akutberedskabet er massivt til stede ved landejendommen, hvor flammerne fortsat er i gang med at æde sig gennem bygningen.
Politiet opfordrer alle i området til at søge væk fra røgfanen, da røgen fra bygningen kan være giftig.
Det fortæller vagtchef Stefan Ladeby til B.T
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Røgen er muligvis giftig. Vi opfordrer kraftigt folk der er i røgfanen, til at søge væk,” lyder det fra vagtchefen.
Akutberedskabet er i gang med at redde personer ud fra den brændende bygning på Fælledvej i Dragør. Vagtchefen kan ikke dog komme ind på, om der er tale om alvorlig personskade i forbindelse med branden.
Mandskabet er fortsat massivt til stede, hvor politiet også har afspærret området, så man kan holde folk væk fra branden, mens slukningsarbejdet er i gang.