Moderkage fundet i park – politiet rykker ud

Et yderst besynderligt fund i en park har fået politiet til at rykke ud. En dame har ringet og anmeldt fundet af en moderkage.

Politiet er torsdag blevet informeret om, at der ligger en moderkage ude i en park. Det er anden gang på få dage.

Onsdag slog en anden person alarm til politiet efter fundet af en moderkage viklet ind i et tørklæde.

Da politiet rykkede ud til stedet, var det allerede blevet mørkt og det gjorde det endnu sværere at finde noget i parken. Derfor opgav man eftersøgningen kort efter ankomsten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Kvinden, der fandt moderkagen i parken på Liseborgvej i Viborg, nåede at tage et billede af den. Hun havde efterfølgende været i kontakt med en læge, men lægen kunne ikke fastlægge, om fundet stammede fra et dyr eller et menneske.

Midt- og Vestjyllands Politi har undersøgt sagen og man regner ikke med, at moderkagen er fra et menneske og derfor er der ikke planer om at igangsætte en større aktion.