Mercedes brager ind BMW på motorvej

Eftermiddagstrafikken er som sædvanligt en udfordring for bilisterne på motorvejen. Fredag er trafikken dog blevet endnu mere udfordret grundet et uheld.

En Mercedes har ramt en BMW bagfra og det har gjort, at de øvrige bilister må sætte farten ned og rykke ind i de øvrige spor.

Uheldet har spærret det ene spor og det giver en del tæt trafik og lang kø på strækningen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Køen på E47 fra Lyngby mod Hørsholm mellem <15> Lundtofte og <14> Nærum, strækker sig over flere kilometer og det kan tage længere tid, før den er helt afviklet.

Oprydningsarbejdet er i fuld gang og forventes afsluttet klokken 16.30. Herefter skal køen dog afvikles og derfor skal bilister på strækningen regne med at blive forsinket.

Samme eftermiddag er politiet og ambulanceredderne rykket ud til et andet uheld, hvor en cyklist og en bilist er involveret. Der er tale om alvorlig personskade og der er flere ambulancer til stede.