Der er fortsat meget politi i området ved Israels ambassade, hvor der lydt to kraftige eksplosioner. Politiet er i gang med at undersøge hændelserne og kan nu komme med flere oplysninger.
Både teknikere og betjente er i gang med at undersøge eksplosionerne, som er sket på Strandagervej og Lundevangsvej i Hellerup.
Politiet har endnu ikke meldt ud, om der er en direkte forbindelse mellem ambassaden og eksplosionerne, men kan komme med detaljer omkring arbejdet, som fortsat er i gang.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“En eventuel forbindelse til den israelske ambassade, der ligger i området, undersøges”, skrev Københavns Politi på X onsdag morgen.
Jakob Hansen, der er vicepolitiinspektør ved Københavns Politi stillede op foran pressen klokken 7.30 og kan komme med nye oplysninger om hændelsen.