Pusher kørte galt: Fandt kontanter og kokain i bilen

Mandag aften kørte en bilist galt. En ransagning af den forulykkede bil resulterede i et fund af både kontanter og stoffer.

Klokken 21.09 mandag aften tikkede ind anmeldelse ind om et færdelsuheld ved politiet.

I bilen var en 19-årig mand, der ‘havde det lidt skidt’.

Derfor rykkede både politi og redning ud til stedet, hvor man tilså manden i en ambulance. Han var ikke kommet til skade, men politiet gjorde ikke længe efter et fund, der nok ikke forbedrede hans tilstand.

Selvom narkometeret slog ud negativt, var den 19-årige endnu ikke helt fri for ordensmagtens opmærksomhed.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den 19-årige mand påkørte mandag aften et skilt – det førte til hans anholdelse.

I Tjørnelyparken i Solrød fandt politiet nemlig, under ransagning af den forulykkede bil, både hash, kokain og kontanter.

Midt og Vestsjællands Politi oplyser i tirsdagens version af døgnrapporten, at man i alt fandt 13 gram kokain på den unge mand.

Det var fordelt i flere ziplock poser.

Han havde desuden ‘en smule’ hash på sig og et firecifret kontantbeløb.

Man anholdte derfor den 19-årige, og sigtede ham for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg.

Politiet ransagede efterfølgende hans hjem i Greve, men fandt ikke flere ulovlige ting.

Du kan læse mere om ulykken her, da Presse-fotos.dk dækkede sagen mandag aften.