Mand ramt af skud på åben gade

Politiet var massivt til stede på en bro, man afspærrede. Her anholdte ordensmagten en mand, som betjente har puttet i DNA-dragt. Nu er der nyt i sagen.

Politiet var til stede i massevis, da man fredag aften pludselig afspærrede en bro.

Betjentene bar maskinpistoler og man havde en mand i håndjern og DNA-dragt.

Desuden lå der en masse poser med ting på jorden, der altså blev bevogtet massivt af tungt bevæbnet politi.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den anholdte mand i DNA-dragt i fredags.

Det var Storstrømsbroen, der forbinder Orehoved på Falster med Masnedø, der fredag aften dannede scene for den massive politiaktion.

Og nu er der altså nyt i sagen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i mandagens version af døgnrapporten.

Mistænkt for skudepisode

Den storstilede politiaktion skete for at få fat på en mand, der mistænkes for at stå bag en skudepisode natten til fredag i Præstø.

Her blev en person ramt af skud i benet.

Klokken 18.22 i fredags, kunne man derfor anholde en 42-årig mand, der både blev sigtet for besiddelse af våben og for skudafgivelsen.

I lørdags blev han fremstillet i et grundlovsforhør in absentia, ‘da han ikke var i en tilstand, hvor det var muligt for ham at møde op i retten’.

Den 42-årige er blevet varetægtsfængslet frem til den 11. oktober.

Mandag morgen er brandvæsenet og politiet rykket ud til en kraftig brand. Beredskabet frygter, at der er tale om en påsat brand – og at en person kan være fanget i flammerne.