Kraftig røg har udviklet sig fra en bilbrand i et skovonmråde. Til trods for brandvæsenets hurtige indsats, er køretøjet udbrændt
Søndag klokken 08.55 har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sammen med brandvæsenet modtaget en anmeldelse om en bilbrand.
Ifølge den indledende anmeldelse er det en varebil, der er brudt i brand – og ingen personer er i eller omkring bilen, lyder det ifølge anmelder.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Kort efter meldingen var brandvæsenet fremme på stedet ved Klostervej i sydsjællandske Glumsø, og her kunne brandfolkene konstatere tydelige flammer fra bilens front.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
Efter beredskabets ankomst til stedet blev røgdykkere indsat. De lykkedes med at slukke branden på få minutter.
Til trods for brandfolkenes hurtige indsats havde de ikke held med at redde fronten af bilen, som udbrændte fuldstændig.
Til gengæld spredte flammerne sig ikke til andre genstande eller natur.
De nærmere omstændigheder omkring branden er endnu ikke kendt, men der er ikke nogen, der er kommet til skade.
En ung mand er kommet meget galt afsted og er blevet bragt til hospitalet efter en voldsom hændelse. Episoden skete i forbindelse med, at en cyklist var væltet.