Brand bryder ud i villa

Et ellers roligt villakvarter er blevet fyldt op med sirener og blå blink efter et alarmopkald fra et hus

Lørdag eftermiddag ved 13-tiden er Syd- og Sønderjyllands Politi sammen med brandvæsenet til stede på Kelstrup Bygade i sønderjyske Haderslev.

Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om brand i en villa.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er sket store skader på villaen

Fremme på stedet kunne beredskabet hurtigt konstatere flammer i huset, og derfor blev røgdykkere indsat for at foretage slukning.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er flammerne slukket klokken 13.00, men villaen har fået store brandskader.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

Det bliver efterfølgende en opgave for Syd- og Sønderjyllands Politi at klarlægge de nærmere omstændigheder til branden herunder, hvorfor den er brudt ud.

En mand blev fredag blandt andet reddet ud af sin varebil, da den druknede i en viadukt. Det kan du se billeder fra her.