Alvorlig forbrydelse ved boligblok: Ung mand stukket ned

En 26-årig mand er blevet bragt på hospitalet efter et knivstikkeri fredag aften. Politiet er nu på jagt efter en gerningsmand, som man er i hælene af

Det var dramatiske scener, der sent fredag aften udspillede sig omkring en boligblok, da flere patruljevogne og ambulance i udrykning kom stormende frem.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

“Politiet er talstærkt fremme til et knivstikkeri – de er her blandt andet med hundepatruljer og bevogter et område,” sagde Presse-fotos.dks udsendte i aftes.

Lørdag formiddag har redaktionen været i kontakt med Østjyllands Politi, der bekræfter, at der er sket et knivstikkeri på Gudrunsvej i Aarhus-bydelen Brabrand.

“Vi var til stede derude i aftes omkring klokken 22.00. En 26-årig mand er blevet stukket i benet med en kniv og er i den forbindelse bragt på hospitalet,” siger vagtchef Martin Christensen til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hundepatruljer afsøgte stedet efter knivstikkeriet

Vagtchefen tilføjer, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen anholdte, men at politiet har en klar formodning om, hvilken retning man skal lede.

“Vi har en mistænkt og efterforsker iøjeblikket for at finde frem til ham. Derfor har jeg ikke så meget mere at sige til det,” siger Martin Christensen.

På nuværende tidspunkt er Østjyllands Politi ikke bekendt med motivet til knivstikkeriet, men politiet mistænker ikke, at det er rocker- eller banderelateret.

Lørdag formiddag er det 26-årige offer blevet udskrevet fra hospitalet igen. Han er ikke kommet alvorligt til skade.

Politiet efterlyser nu to mænd offentligt med navn og billede. Begge mænd mistænkes for at have været involveret i en voldtægtssag. Se dem her

Illustrationsfoto