Knivstikkeri i lyskryds: Offer hastet på hospitalet

En person er kvæstet efter et knivstikkeri på åben gade ved et lyskryds. Politiet er talstærkt til stede, mens offeret er blevet bragt på hospitalet

Onsdag eftermiddag har politiet sammen med øvrigt redningsmandskab været talstærkt til stede i krydset mellem Risingsvej og Vollsmose Allé i Odense.

I første omgang omtalte Fyns Politi forholdet som en ‘hændelse’, men senere oplyser politiet, at der er tale om et knivstikkeri.

‘I forbindelse med hændelsen omkring krydset Risingsvej/Vollsmose Alle har vi en tilskadekommen, der er stukket i låret med en kniv,’ lyder det fra Fyns Politi på det sociale medie X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Offeret befinder sig i øjeblikket på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital.

Offeret er efter knivstikkeriet blevet kørt på Odense Universitetshospital, hvor vedkommende er blevet erklæret uden for livsfare.

Fyns Politi beskriver knivstikkeriet som ikke værende relateret til rocker- og bandemiljøet, men kommer ikke nærmere det egentlige motiv.

‘Vi arbejder fortsat på stedet for at sikre spor,’ oplyser Fyns Politi kort før klokken 16.00.

Der er indtil videre ikke nogen oplysninger om den nærmere identitet på offeret i sagen. Derfor kendes hans alder og køn blandt andet ikke.

Fyns Politi melder heller ikke, om der er nogen anholdte i sagen.

Danmarks nuklearer myndighed – Nuklear Beredskab – har onsdag meddelt, at der er målt radioaktive stoffer i luften over landet. Det er en stor sjældenhed, men der er nu nye oplysninger om, hvor stoffet kommer fra.