Sent lørdag aften blev to ambulancer, politi og brandvæsen kaldt ud til en dramatisk hændelse ved Sejsvej i Silkeborg.
Et vidne på stedet fortæller at det ligner, at der er tale om en gruppe mennesker, der har slået lejr i skoven nær søen, og der at der tilsyneladende er opstået en alvorlig situation, men dette er endnu ikke bekræftet af myndighederne.
Vidnet på stedet beskriver yderligere overfor Presse-fotos.dk at der var en kaotisk stemning, hvor flere personer råbte og virkede ophidsede.
En af de tilstedeværende personer skulle i følge vidnet have råbt, at han ville med en af ambulancerne og hævdede gentagne gange, at han “var ved at dø”.
Både politiet og brandvæsenet var hurtigt fremme, og det er endnu uklart, hvad der præcist er sket på stedet.
Der er på nuværende tidspunkt ingen udmelding fra politiet om hændelsen.