Hvis du kører over Storebæltsbroen i aften, vil du bemærke noget særligt. Fra mørkets frembrud vil broens ikoniske pyloner stråle i en usædvanlig rød glød – men hvorfor sker det?
Det spektakulære syn vil uden tvivl fange manges opmærksomhed, og det er der en god grund til. Bag de røde lys ligger en vigtig besked, der berører tusindvis af danskere hver dag.
96.000 danskere lever med denne alvorlige sygdom
Lyset markerer nemlig en sag, der er langt fra festlig. Storebæltsbroen oplyses i røde farver for at sætte fokus på International Demensdag.
Ifølge Storebælts Facebook-side lever op mod 96.000 mennesker i Danmark med demens, og omkring 400.000 er pårørende til de ramte.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Sygdommen er den fjerdehyppigste dødsårsag i landet og har store konsekvenser for både de ramte og deres familier.
”Vi håber, at I vil nyde synet og sende en kærlig tanke til de berørte,” skriver Storebælt.
Så når du kører over broen i aften, og ser den røde glød, er det en påmindelse om en sygdom, der desværre ikke har nogen kur – men som vi ikke må glemme at sætte fokus på.