Vanopslagh er begyndt at tage statsministersnak mere alvorlig

Gennem foråret måtte Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, gang på gang afvise, at han er blå bloks statsministerkandidat.

Det skete, mens partiet havde meningsmålinger på over 15 procent. Selv statsminister Mette Frederiksen (S) opfordrede Vanopslagh til at melde sig på banen.

Efter sommerferien er målingerne dykket en smule, og spørgsmålene til Vanopslagh om statsministerdrømme er ligeledes reduceret.

Men selv om Vanopslagh gentagne gange har sagt, at han ikke kommer til at stille sig frem som statsministerkandidat, så er han “begyndt at tage det lidt mere alvorligt”.

Det fortæller han i bogen “Mark & Vanopslagh: Politik og parløb”, der udkommer tirsdag ved forlaget Gyldendal.

Bogen er en samtale mellem Vanopslagh og SF-gruppeformand Jacob Mark skrevet af journalist Troels Mylenberg, der er nyhedsvært på TV 2.

– Jeg arbejder aktivt på, at jeg også mentalt er der, hvor jeg er klar til at gribe de muligheder, der måtte opstå efter et valg, siger Vanopslagh i bogen.

Han slår dog også fast, at det er “meget lidt sandsynligt, at jeg vil gå ind i en valgkamp og melde ud, at jeg er statsministerkandidat”, og at det for ham handler om “mest mulig indflydelse”.

– Det vil på sin vis være logisk, hvis alle blå partier ved næste valg meldte ud, at det største blå parti skal være kongelig undersøger. Og så kan alt jo ske. Men det vigtigste for mig er det politiske indhold, siger LA-formanden videre.

Bogens anden hovedpersonen, Jacob Mark, svarer til gengæld “nej”, når Troels Mylenberg spørger, om Mark tror, at Vanopslagh kan blive statsminister.

Mark er fuld af rosende ord om Vanopslagh, men mener, at hans “natur udstråler en trang til noget andet end den post”.

Desuden mener SF-politikeren ikke, at de andre partier nogensinde vil pege på Vanopslagh.

– Noget siger mig, at hans plan inderst inde er at gå efter, at Lars Løkke bliver statsminister, lyder buddet fra Jacob Mark i bogen.

Alex Vanopslagh og Jacob Mark er fra samme årgang, og bogen kommer også forbi de lighedstræk, som de to politikeres opvækst, ungdom og karrierer har – heriblandt de stressforløb, begge har været ramt af.