Alvorlig bungee jump-ulykke på Reffen

En ung mand er blevet hentet i ambulance efter at have hoppet bungee jump fra en kran på Refshaleøen

Inden det sidste åndedrag bliver taget, og man kaster sig ud i det frie fald i et bungee jump, er det nok noget af det, man håber allermest på ikke sker.

Nemlig en ulykke.

Ikke desto mindre var det netop præcis, hvad der skete, da en ung mand den 24. august 2024 hoppede ud fra den 69 meter høje kran på Refshaleøen i København, som der længe er blevet sprunget bungee jump fra.

Det er Bungyjump Copenhagen, som står for at håndtere springende – og her fra lyder en dyb beklagelse til den alvorligt tilskadekomne person.

“Man springer ud over vandet fra en kran, og når man så er færdig, bliver man kørt ind over land og firet ned. Her er der personale, der tager fat i en, men det er her det går galt,” siger direktør Kaj Christian Malver til B.T. og tilføjer:

“Min medarbejder får ikke ordentligt fat, så manden rammer en form for gummimåtte med sin ryg og slår den ad helvede til. Han bliver hentet af en ambulance efterfølgende.”

Bungyjump Copenhagen kender ikke til den tilskadekomne unge mands tilstand, men han blev efterfølgende hentet i en ambulance.

Manden, som er svensk, har ifølge Bungyjump Copenhagen ikke kontaktet selskabet eller har svaret, da de rakte ud.

Københavns Politi bekræfter over for B.T., at en ulykke har fundet sted.

Politikredsen fortæller, at den unge svensker blev alvorligt kvsætet ved ulykken, og at sagen er meldt til Arbejdstilsynet.

Derfor kan Københavns Politi på nuværende tidspunkt heller ikke gå nærmere ind i sagen.

Bungyjump Copenhagen oplyser, at flere myndigheder efter ulykken har været på stedet for at tilse udstyret, og at der ikke er blevet fundet fejl.

Derfor er bungee jump på Refshaleøen åbnet igen.

I et voldsomt sammenstød på en motorvej er en tonstung lastbil kørt direkte ind i en betonbro. Det har ført til nedlukningen af motorvejen, og det skaber massiv kødannelse.

Her er kranen, som der bliver hoppet fra