Hårdt såret person fundet ved skole

Tirsdag eftermiddag er politiet massivt til stede, da man har fundet en person, som er kommet alvorligt til skade. Området er blevet spærret af og forældrene til børn på en nærliggende skole er blevet informeret.

Personen, som er blevet fundet i området, er alvorligt tilskadekommen og fundet med læsioner i brystet, skriver politiet på X.

Derfor er betjentene hastet ud til stedet sammen redningsmandskabet og der vil være spærret i længere tid, mens undersøgelserne på stedet er i gang.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet har lukket den ene indgangen til skolen og forældrene er blevet orienteret om, at de skal hente børnene fra et andet sted end de normalt plejer.

“Vi er til stede på Storegade og Ringen i Esbjerg, hvor vi har afspærret et område. Det sker ifm fundet af en tilskadekommen person med læsioner i brystet”, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Den normale tilgang til Rørkjær Skole Urban er lukket af hensyn til sporsikring. Men personen er ikke fundet på skolens område, understreger politiet.

– Forældre er informeret om afhentning af deres børn via Baggesens Alle. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvor længe vi er på stedet, men opdaterer, når vi har nyt, lyder meldingen fra politiet.

Vagtchef Michael Karlsen bekræfter også, at skolen ikke har noget med sagen at gøre.

Politiet har ikke oplysninger om, hvad der er sket på stedet, men vil opdatere, så snart der er nyt, skriver de opslaget.

– Skolen er en tilfældig nabo, siger han.

OPDATERING KLOKKEN 17.09:

Samme eftermiddag er politiet massivt til stede ved en adresse, hvor man er til stede med reaktionspatruljer, hunde og mange betjente.